Kulebjerghuset
/Kulebjerghuset er en flot murermestervilla fra 2020 med en enestående smuk beliggenhed mellem skov og mark i herregårdslandskabet ved Krengerup.
Huset står næsten som nyt. I stueetagen er der et lyst køkken med plads til spisebord; derudover er der bryggers, gæstetoilet, kontor og en stor stue vendt mod haven. På førstesalen kan man finde en kvist, soveværelse, badeværelse, samt to mindre gæsteværelser.
På havesiden er en stor sydvendt terrasse, der er badet i sol. Herfra er der lang udsigt ud over markerne, og mod vest byder fire kæmpe egetræer i haven velkommen til den gamle Grøfteskov. Her, i ly af træerne, har huset indkørsel samt en carport med redskabsskur.
Stueetagen har gulvvarme, og der er ilagt fibernet. Huset opvarmes fornuftigt med jordvarme. Vand er fra godsets egen boring og er gratis. Lejer forestår selv strømudgift og spildevandsafgifter.
Opvaskemaskine, vaskemaskine, køleskab og græsslåmaskine medfølger ikke, men kan erhverves af tidligere lejer.
Fra Kulebjerghuset er der ca. 6 min. i bil til indkøb, skole og golfbane, og ca. 25 min. til motorvejen.
157 m2
5 værelser
12.000 kr./md.
Aconto spildevand 550 kr./md.